4-hjulsudmåling af bilen


Pris på 4-hjulsudmåling og udmåling af styretøj

4-hjulsudmåling af bilen med sporing, camber, caster, KPI og løbsvinkel.
Værkstedet foretager en komplet 4-hjulsudmåling samt styretøjsudmåling mens du venter.

Samlet pris hos Mekonomen Autoteknik - ES Motor på Vallensbækvej 6 i Brøndby:


Kr. 848,50 ekskl. moms (1.060,63)




Skulle det vise sig nødvendigt med justering af camber, caster eller andet, kommer dette til.



Nedenfor har kan du læse meget mere om, hvad en 4-hjulsudmåling er og hvad de mange fagudtryk handler om, hvilket også giver en forklaring på, hvorfor vi hos Mekonomen Autoteknik - ES Motor har et af de mest avancerede apparater på markedet
Bestil tid på værkstedet til udmåling af styretøj
Få pris og et uforpligtende tilbud på 4-hjulsudmåling

Overblik over 4-hjulsudmåling | Styretøjsudmåling | Camber | Caster

Mange gennemfører 4-hjuls-udmåling i dag, hvilket naturligvis kræver at kende betydning af vinklerne, og først og fremmest at kende kravene fra bilfabrikkerne, så en justering bliver korrekt. Der findes mange forskellige apparater på markedet, og de fleste i dag lever op til kravene. Uanset om man taler om et mekanisk apparat eller et elektronisk apparat, så kan begge give et dårligt resultat, hvis manden bag apparatet ikke forstår det teoretiske omkring grundreglerne. Forudsætningen for en god 4-hjuls-udmåling er derfor vigtigt først og fremmest at være fortrolig med vinklernes betydning:

Hvad er Camber?

Camber er hældningen af hjulet for oven ind (negativ) eller ud (positiv). Vinklen sørger for, at hele trædefladen af dækket har kontakt med vejbanen. Hvis dette ikke er tilfældet, fører det til skulderslitage på dækket, og at bilen trækker til en af siderne.

Hvad er Caster?

4-hjulsudmåling: Caster er hældningen af styreakslen fremad
Caster er hældningen af styreakslen fremad (negativ) eller bagtil (positiv). En negativ caster kan findes, når tolerancen for eksempel siger +30 minutter +/-40 minutter. Det betyder, at en caster kan have -10 minutter og stadig være indenfor specifikationerne. Vinklen sørger for retningsstabilitet og formindsker sidevindsfølsomhed. En stor positiv caster kræver en servostyring. Er castervinklen ikke i orden, så kan det føre til, at bilen opfører sig ustabilt ved kloakdæksler, hvide streger eller lignende på vejen.

Hvad er en Sporing?

Sporingen er hvert hjuls retning under kørsel i fremadgående retning. Spreder hjulene foran, så taler man om spredning, hvilket er en negativ sporing. Samles hjulene foran, så taler man om spidsning, hvilket er en positiv sporing. Da hjulene under kørsel søger indad eller udad, så skal sporingen stilles på sådan en måde, at hjulene løber ligeud under kørsel. Forkert sporing fører til mere eller mindre skæv dækslitage, samt ved store fejl tung styring

KPI

KPI er en ”indbygget” vinkel, der dannes mellem centret af tårnlejet og centret af bærekuglen (ved McPherson affjedringssystemer). KPI værdien ændrer sig kun ved skader. KPI er ansvarlig for bilens kørestabilitet."

Hvad er Løbsvinkel?

Løbsvinklen er den vinkel, der dannes mellem baghjulenes løbsretning (samlet retning af sporingen) og den geometriske centerlinje (linjen fra midtpunkt  foraksel til midtpunkt bagaksel). Vinklen er negativ, når den løber til venstre, og positiv når den løber til højre. Denne vinkel er udslagsgivende, hvis rattet står skævt, eller hvis bilen trækker til en af siderne. Ændring af sporing på et baghjul medfører en ændring af løbsvinklen. Det samme sker, hvis hele bagakslen fortsættes i længsretning.

Akselforsætning

Man taler i dag om to forskellige typer akselforsætning. Den ene, dynamisk akselforsætning, opstår på forhjulene, og den er afhængig af baghjulenes løbsvinkel.

Det betyder, at hvis løbsvinklen ændres bagved, så ændres akselforsætningen foran. Den dynamiske akselforsætning måles af alle typer udmålingsapparater og vises typisk i grader og minutter. Den anden, statisk akselforsætning, er den fysiske forsætning af akslerne i forhold til bilens karrosseri. Den kunne først måles, da CCD måleteknologien blev introduceret på moderne 4-hjuls-udmålingscomputere. Denne teknologi kan måle akselafstand og sporvidde. Man skal også  kunne måle bagom bilen, hvilket man kalder for 8- eller 16-punkts måleteknologi. Den statiske akselforsætning har betydning ved udmålinger af skader.

Så længe alle fire hjul kører i samme retning, får en mindre forsætning på få millimeter eller minutter ikke den store betydning for køreegenskabene.

Pas på æbler og pærer

Til en hver bil leverer bilfabrikkerne hjulvinkelspecifikationer. Disse specifikationer kan leveres i både millimeter, inch, 100-del grader eller grader og minutter. Nogle fabrikker leverer specifikationer til en bil i flere formater, så her skal man være vågen, når man håndterer data. Specielt når for eksempel sporingsværdier er opgivet i millimeter eller inch skal man sikre sig, hvilken reference disse specifikationer anvender. Det er ikke lige meget, om en bil kommer fra Tyskland eller Korea. Opgiver begge fabrikker en millimeter som sporingsværdi, så er der forskel, om man taler om den tyske eller den koreanske bil. Typisk måler tyskerne i forhold til fælgkant, hvor koreanerne måler i forhold til hjuldiameter. Sporer man den koreanske bil med en millimeter i forhold til fælgkant, så  kommer bilen til at slide dækkene skæve, da det efter koreanske forhold næsten er to millimeter.

Kilde

Forklaringer m.m. er en gengivelse af Motormagasinet fra 2009 og den komplette artikel kan hentes her.

Mekonomen Autoteknik - ES Motor kan du også følge på




Autoteknik – ES Motor  |    |     |    |  es-motor@autoteknik.dk  |  Værksted